Menu

Formandens beretning 2017

RINGE BOLDKLUB 

Generalforsamling 27 februar 2017 

Beretning

 

Indledning: 

Jeg vil gerne starte min beretning i år sætte lidt fokus på foreningslivet generelt i Danmark, for jeg må sige det ser noget dysteret ud set fra min side, foreninger rundt omkring kæmper meget med det samme, nemlig at få besat bestyrelsesposter. Vi kender det jo selv, vi har kæmpet med det i nogen tid, med skiftende formænd, kassere, og bestyrelse medlemmer, men hvorfor?  når nu Danmark er kendt som et forenings land?  

 

Bestyrelsen

I bestyrelsen valgte Jesper at trækker sig som ungdomsformand, Jesper havde fået for meget om ørerne, og valgte fornuftigt at trække stikket. Vi i bestyrelsen vil gerne takke Jesper for det store arbejde han lagde i klubben, og som han stadig gør, bare nu som træner. Vi har siden da prøvet at finde en ungdomsformand, men uden held, vi var også klar hvor stor en opgave det er at være ungdoms formand, så vi delt den op i 3 dele, nemlig en børneformand som kan tage sig af de 5-10 årige, en ungdomsformand som tager sig af de 11-15 årige, og den sidste post er en kontaktperson til OB og Øens hold samarbejdet, og der er det lykkedes os at få Allan P til at varetage dette.

Vi er i bestyrelsen i gang med DBU's klubudvikler Niels Nielsen om at få lavet et Årshjul, med job beskrivelser, så det bliver lettere, at få afsat nogle af de mange opgaver der i løbet af året, for der er ingen tvivl om at, det er det der gør at vi hele tiden har udskiftning i bestyrelsen, vi ligger for meget arbejde på for få hænder. Jeg kan kun opfordre folk til at tage til efterretning, for i øjeblikket er jeg både formand, ungdomsformand, ansvarlig for sponsorerne, ansvarlig for tutten, køkkenchef til Hockey og Øens hold stævnerne, og jeg kan her med det samme sige, at hvis ikke der er nogen der træder til og fratager mig nogle af de mange poster, så går der ikke et år før jeg er stoppet. Og som i ser senere, når der er valg, så er der mange der stopper i bestyrelsen denne gang, og det er ikke lykkes os at finde nye. Så det kan ende med endnu en ekstra ordinær generalforsamling. Vi er bestyrelsen godt klar over at det er en kultur opdragelse, og at vi allerede skal sætte ind nede ved forældrene i U6 til 8.

 

Kommunen

Sidste år ved denne tid, fortalte jeg jer, at klubberne var blevet pålagt at finde 200.000kr, som kommunen kunne spare på driften i Faaborg-Midtfyn, og at vi var kommet frem til i fællesskab at finde 9 baner som vi kunne lukke, det samarbejde vi havde var kommunen så tilfreds med at de fortalte os, at de sidste penge ville de finde andre steder, og det var som sådan fint, men de kunne ikke garantere os at de ikke også ville komme i 2019 og bede om besparelser, så vi skrev et åbnet brev til kommunen, om vores bekymringer, det fald ikke i god jord, men til gengæld fik pressen nys om sagen, og de kontaktede mig i December og fortalte at de ville sætte fokus på sagen. Jeg har endnu ikke hørt mere til denne sag.

 

Hjælpere 

Vi i Ringe Boldklub er en klub med store ambitioner, og ambitioner koster penge, og derfor er det også utrolig vigtigt at vi kan trække på medlemmer, forældre og bedsteforældre når vi har de arrangementer som vi har, og sidste år sendte vi i samarbejde med Ryslinge Boldklub en bus af sted til Aarhus, hvor vi stod i bar på plænen på Ceres Park til AC/DC koncert, en stor og sjov oplevelse for alle, så en kæmpe tak til jer alle, fordi i ville hjælpe til selvom det var en søndag, og vi først kom hjem om natten.

Vi havde også fornøjelsen 2 gange sidste år at byde klubber fra hele Danmark til stævne i Ringe, et Øens hold stævne som uden at prale for meget godt kan sige høre til i toppen af poppen, et stort skulder klap til hele styregruppen og den hjælpere for det fantastiske arbejde i gør, og som smitter af på vores besøgende, og som gør at vi får sat Ringe Boldklub på landkortet.

Det er heller ikke mange timer siden vi var samlet i dette lokale,  til en gang velfortjent pølsemix og øl, efter vi havde sendt 234 glade udviklingshæmmede hjem igen, efter et veloverstået stævne, hvor vi i samarbejde med Ringe Hockeyklub, igen i år, var i stand til at afvikle et godt stævne, så en stor tak til de der hjalp til.

2016 var også året hvor vi genopstod fodbold awarden, lørdag den 12 november samlede vi klubben til en god dag, hvor de forskellige årgange spille fodbold inden dørs og de ældre spillede udendørs, sidst på efter middagen samlede vi os i hal 1 og de forskelige årgange blev hyldet, efter awarden gik ca. 70 mennesker og i klubben, et brag af en medhjælperfest gik i gang, en stor tak til fest udvalget for denne fest, det bliver ikke sidste gang vi holder sådan en fest.

 

Ungdom 

Vores ungdoms fodbold i Ringe Boldklub kunne igen sidste år bryste sig med hold i alle række, det flot for en klub som Ringe, og det må jo være fordi vi gør noget rigtigt i klubben, og har nogle gode trænere, faktisk har vi måtte ansætte en hjælpetræner til Johnny Johansens årgang nemlig vores u17, der er vokset sig så stor, at de nu kan mønstre 2 hold rigtig flot og velkommen til Johann Madsen som træner for 2 holdet.

2016 var også året hvor vi sendte nærmeste hele vores ungdoms afdeling til stævner i Tyskland, nemlig vores U11-12-13-14-15-16 og 17 en weekend de nok sent vil glemme.

John Christensen har nu været i klubben i et år, og han har allerede sat sine aftryk, han har afholdt intern kursuser for vores trænere, han har i samarbejde med Ole Larsen og Trænerrådet haft samtaler med alle trænere og assistenter, om det videre forløb, både med forlængelser og uddannelser, så en stor tak til John for det gode arbejde.

 

Senior

Seniorfodbolden i klubben er ikke gået som vi havde forventet, endnu en gang ligger vi og roder i den forkerte ende, det er en trup med mange unge spillere, og samspillet med de ældre fungerer ikke helt som det skal, derfor har vi i bestyrelsen givet penge til en ryste sammen tur, hvor spillerene gerne skulle komme tættere på hinanden, for vi er sikker på at hvis vi står sammen løfter vi i flok, og det bliver sjovere at komme til træning. På 2 holdet kæmper Roald med at få samlet et hold, da der er en del er flyttet til Odense, så vi håber det lykkedes.

På vores U19 havde Thomas Larsen i et stykke tid ønsket at få hjælp holdet, og det lykkedes os at få Jakob Jørgensen og Jørn Gregersen tilknyttet holdet.

 

Multiparken

Sidste år til generalforsamlingen fortalte jeg lidt om de planer der er for området med multiparken, siden sidst er der nu blevet fremlagt nogle terninger, som vi arbejder videre med, og jeg kan love jer det ser spændende ud, vi er ikke mål endnu langt fra, og det er et langsomt sejt ryk, og en del penge skal findes.

 

Sponsorer

I 2016 har vi sagt farvel til nogle sponsorer her i blandt Albani, jeg har været glad for vores samarbejde, og en tak skal lyde til Morten, men da Carlsberg kom på banen med et godt tilbud kunne jeg ikke sige nej, og det giver også god mening da vi begge samarbejder med OB og Øens hold, det giver nogle andre muligheder blandt andet under vores Øens hold stævner. og i forbindelse med sponsoratet er vi blevet tildelt et en dags stævne den 24 Juni, for de bedste U13 og 14, kampen om Øen hedder det, Carlsberg står for stævnet, vi skal sørger for at alle kan få mad og drikke.

 

Kunstgræsbanen

Kunstgræsbanen bliver stadig flittig benyttet, både af efterskolen og os, men igen har vi været gode til at leje den ud til andre, blandt andet B 1913 bruger vores bane godt, men når det så er sagt så betyder det jo også at vores bane bliver slidt, og sidste år kom vi ca. 6 tons nye gummigranulater på, og vi bliver også nød til at tænker fremadrettet, for om ca. 10-12 år skal der nok lægges nyt tæppe på og det koster godt en million, så vi bliver nød til at henlægge penge hver år fra vores regnskab, hvis ikke vi skal stå og mangler de penge når det er.

 

Tutten

Nu er det et år siden at vi fik renoveret køkkenet, og det bliver brugt godt og meget, vi har en del fællespisninger på de forskellige årgange, og vi holder meget åbnet, som også kan ses på omsætningen, men det er et stort arbejde, at holde styr på, så en kæmpe tak til Lise, Jes, Stine, Linda og Stine B.

 

Afslutning

Nå men inden jeg slutter helt af er det tid til at takke den del mennesker omkring mig, først og fremmest vil gerne takke Linda og mine børn, for deres opbakning og forståelse for mit arbejde for Ringe Boldklub, tak til bestyrelsen for et godt samarbejde, det har været fornøjelse, tak til styregruppen i øens hold, for jeres kæmpe arbejdsindsats, en kæmpe tak skal også lyde til Elin og Bjarne, der efter jeg ikke hvor mange år, er stoppet med at vaske tøj for klubben tak. Tak til trænere, forældre, Sponsorer og andre der hjælper klubben hver år tak.